http://www.jypa.dk/components/com_gk2_photoslide/images/thumbm/245953floorpromoter_banner.jpg http://www.jypa.dk/components/com_gk2_photoslide/images/thumbm/125735jypadisplay.jpg http://www.jypa.dk/components/com_gk2_photoslide/images/thumbm/465625svane.jpg
Sikkerhedspapir = Vandmærkepapir
Skrevet af Mikkel Christensen    Tirsdag, 29. september 2009 07:21    PDF Udskriv Email

Der er gode argumenter for at anvende vandmærkepapir. Det kan være af profileringsmæssige årsager, på grund af arkivbestandigheden, af hensyn til miljøet eller sidst men ikke mindst for sikkerhedens skyld.

Herunder kan du læse mere om de forskellige argumenter for at vælge vandmærkepapir.

Sikkerhed  
Den teknologiske udvikling kan jo misbruges. Næsten alle med en PC'er, scanner og laserprinter, kan kopiere logo'er og brevhoveder fra stort set alle virksomheder.

Med eget individuelt vandmærke i papiret opnår den enkelte virksomhed sikkerhed for, at de breve, der indeholder vandmærket, også er udskrevet på virksomhedens egne printere. Herved reduceres risikoen for efterligninger/forfalskninger betydeligt.

Profilering
Den stærkt øgede konkurrence stiller stadig større krav til den enkelte virksomheds markedsføring og profilering. Hvis man vil have indflydelse på, hvordan omverdenen opfatter virksomheden, er det nødvendigt at ofre tid, kræfter og penge på en effektiv og målrettet markedsføring. Vandmærkepapir kan være en del af en sådan markedsføring.

Kvalitet
Vandmærket koblet sammen med en høj kvalitet af papir, signalerer i sig selv kvalitet. Det kan derfor være med til at understøtte den kvalitet, hvormed det skrevne budskab er udført. De to ting tilsammen signalerer i høj grad firmaets kvalitet, – selv den mindste detalje tages alvorligt.

Arkivbestandighed
Vandmærkepapiret har alle de tekniske egenskaber, der kendetegner et kvalitetsprodukt. Det er fremstillet af kludeholdigt eller træfrit papir, og er derfor også arkivbestandigt.

Miljø
I cellulosemassen indgår kun fibre fra træ, som hovedsageligt er udtyndingstræ fra de store Nordiske skove, eller fra træ som dyrkes til netop dette formål. Der kan også i nogle tilfælde være anvendt bomuldsfibre, som stammer fra bomuldsrester fra tekstilbranchen. Der er ikke brugt klor, eller anden form for naturskadelige kemikalier til blegning af papiret. Det betyder, at papiret opfylder alle krav til det Nordiske Svanemærke.

Gratis konsulentbesøg
Benyt chancen til yderligere at give Deres virksomheds profil og sikkerhed et løft, ved at gøre brug af vandmærkepapir. Rekvirér et uforpligtende konsulentbesøg fra Jypa AS og hør om alle de muligheder, som vandmærkepapir giver.

Senest opdateret ( Mandag, 07. december 2009 15:50 )